Identitet – forretning

Råvaren og hvordan den anvendes er, som beskrevet ovenfor, en grundsten i SeedJuice konceptet. Derfor er råvaren også i fokus i forretningen – helt bogstaveligt. Prominent placeret i forretningen findes den kølede glasmontre fyldt med frisk frugt & grønt. Her kan råvaren og dens mangfoldige farvegalleri tale sit eget klare sprog i de kølige hvide omgivelser, som er holdt i rene minimalistiske linjer med hvide Corian-diske og en klar enkel halogen belysning. Juice-køkken funktionen er også flyttet ud centralt i forretningen til skue for kunden. Her bliver der kommunikeret åbent om reel sundhed. Det man ser, er det man får.

Forretningen præges i øvrigt af hvide væg flader, som samtidigt bruges selektivt som ’white-boards’ for SeedJuice’s budskaber. Menuskiltningen er elektronisk på hvide fladskærme, hvilket rent teknisk muliggør, at menuerne har en vis del af sæsontilpasning i relation til de enkelte råvarers naturlige rytme igennem året. Stilistisk sidder de hvide fladskærme i harmoni med interiøret i øvrigt – et vigtigt element i totaloplevelsen.

Atmosfæren er i en SeedJuice forretning således cool & varm på samme tid. Cool er de hvide højglansdiske, designerbarstolene og det fokuserede halogenlys – et sofistikeret interiør miljø. Varmt er måden hvorpå råvaren anvendes åbenlyst og ærligt, og fokus på det sunde og naturlige liv, og varmt er også SeedJuice personalet.

Vi har siden åbningen d.6 juni 2008 ikke kigget tilbage, men kun frem, og vi nyder vores mange daglige input og ’small talks’ med vores kunder, som vi nyder går lige så meget op i vores juice, som vi gør.


SeedJuice – vi dyrker styrke